About us - Gamletegneserier

              Gamletegneserier.dk
Gå til indhold
Om
gamle tegneserier.dk



Indrømmet, det er  ren nostalgi og følelser. I dag kan vi jo godt se det ikke er den store kunst, og mange vil vi ikke drømme om at læse igen. Men vi kan kikke på dem og tænke tilbage til en dejlig tid i selskab med dem.
For rigtig at kunne mindes, er der lagt mange billeder ind af det materiale jeg har gemt siden barne og ungdomsårene.
 









Det er ikke meningen med hjemmesiden, at lave dybtegående analyse af de enkelte ting. Blot en side, hvor man stille og rolig kan klikke sig frem til de gode minder vi har, fra drenge og ungdomsårene i 60,erne og deromkring.

Jeg er ikke på den måde samler, sådan at jeg vil have alt og i perfekt stand. Mine ting er samlet i den periode det handler om. Jeg supplerer dog op, hvis jeg falder over noget, der er til at betale. Men det er svært at finde noget fra 50,erne og 60,erne mere, så når jeg indimellem er faldet over noget fra den tid, bliver jeg glad.











De bliver lagt ind som de er og som de ser ud, uden redigering, så som fjernelse af streger og slid m.m. Lige med undtagelse af de værste tilfælde. Jeg har desværre ikke hele samlingen af de forskellige serier, da en del, af mange årsager, gennem årene er gået tabt.
Desuden er samlingen ikke perfekt, nogle er i dårlig stand, andre er der skrevet og tegnet på, som man jo gjorde som barn, hvor man jo ikke tænkte på at hæfterne skulle holde over 60 - 70 år.


Hvis du har det lige sådan, så klik ind og se og bliv glad for gensynet.
Der var selvfølgelig mange andre interesser af gå op i, bla. musik. Men jeg har valgt at holde mig til ovenstående minder, samt lidt historie og artikler/udklip fra gamle aviser og blade.
Derudover links til andre websites.

Noget der har præget mig hele livet, er min barndom i Ringsted og omegn. Selvom det faktisk ikke var mange år - fra 1964 til 1970. Men jeg ser nostaltisk tilbage på de år med glæde. Derfor en side om det.
Tilbage til indhold